I Duetten har forældrene besluttet, at der skal være en madordning. Det betyder at der serveres mad fra eget køkken ved alle måltider. Der foretages madvalg hvert andet år. Duetten skal foretage nyt valg til madordning i efteråret 2022
Maden, der serveres i Duetten, er ca. 90-100% økologisk. Sukker benyttes udelukkende som krydderi. F.eks. til sødning af frugtgrød, hvor frugtsukkeret ikke er tilstrækkeligt eller til risengrød, hvor kanelsukker er en naturlig del af retten.
Måltider i Duetten
Alle børn tilbydes en sund og ernæringsrigtig kost i den tid, de opholder sig i institutionen. Vi tilbyder tre hovedmåltider om dagen samt mellemmåltider. Til måltiderne drikker vi mælk eller vand.
Børnene får tilbudt følgende måltider i vuggestuen (VS) og børnehaven (BH):
Morgenmad serveres i tidsrummet 7 - 7:45 og kan bestå af ristet brød eller boller med ost og marmelade. Børnene får tilbudt enten vand eller mælk til måltidet.
Formiddagssnack serveres omkring klokken 9 og består ofte af lidt ristet brød og nogen gange lidt frugt til de børn, der har lyst til det.
Hovedmåltidet kl. 11.00
Børnene får hver dag et fælles, sundt frokostmåltid. Måltidet kan være varmt eller koldt og består af 2 vegetardage, en suppe - eller grøddag 1 rugbrødsdag, 1 køddag og 1 fiskedag.
Eftermiddagsmåltid kl. 14.00-14.30
VS: Der serveres brød, frugtgrød, bagte grøntsager eller andet
BH: Fra kl. 14.00 serveres der frugt og hjemmebagt brød/boller. Af og til suppleres frugten med knækbrød/skorper
Slik
Der serveres ikke slik i vuggestuen og kun yderst sjældent i børnehaven.
Fødselsdage
Vi opfordrer forældrene til at medbringe noget sundt. Læs mere under børnefødselsdage eller spørg personalet på stuerne.